Bjerghytten – et unikt fristed
Header

Om Bjerghytten

Bjerghytten er en 203 m2 stor træhytte med 32 sovepladser beliggende på en stor grund i naturskønne omgivelser mellem Ringsted og Borup. Hytten er ejet af De Grønne Pigespejdere i Ringsted Kommune og kan lejes af spejdere, foreninger, børnehaver, skoler og lignende.

Hytten består af en stor opholdsstue/spisesal, køkken, 4 soverum med hhv. 12, 8, 8 og 4 sovepladser, 2 baderum, 2 toiletter samt 1 handicaptoilet. Der forefindes service til 40 personer. I køkkenet er der 2 komfurer samt køleskab og fryser. Der skal medbringes håndklæder, viskestykker, karklude og toiletpapir samt lagen til madrasserne i køjerne. Plantegning over Bjerghytten kan ses her. Soverum 1 og 2 har begge 8 sovepladser. Soverum 3 har 12 sovepladser og soverum 4 (lederrum) har 4 sovepladser.

Der er installeret Wi-Fi i Bjerghytten.

Den 12.000 m2 store naturgrund har et spændende og kuperet terræn og er omkranset af hegn. På grunden findes rafter, bålplads, brænde og en shelter til 6 personer. Der er også mulighed for teltslagning. Færdsel må foregå på offentlige vej og stier og på Bjerghyttens grund, men ikke på de omkringliggende privat ejede arealer.

Adressen er Bjergvej 89, 4100 Ringsted

Bus 408 kører lige til døren fra Borup og Ringsted Station.

Læs i øvrigt ordensreglerne for Bjerghytten her: Ordensregler-2018