Brand ordensregler

ORDENSREGLER
– For forebyggelse af brand
▪ Levende lys skal anbringes i stager, der er forsvarligt sikret mod væltning og udført af
ubrændbart materiale (ikke plast). Juledekorationer skal brandimprægneres. Hold afstand til gardiner og lignende. Tændte lys må kun anvendes i rum, hvor der er konstant voksne til stede.
▪ Ved brug af bålsted, skal der medbringes brandslukningsmateriel med vand og evt. brandtæppe. Der må aldrig hældes brandfarlig væske på et tændt bål.
▪ Affaldsposer og lignende, skal altid fjernes, når den daglige rengøring er afsluttet, og anbringes i udendørs affaldscontainere. Affaldscontainere bør placeres mindst 5 meter fra bygninger.
▪ Komfur må ikke bruges til at opbevare genstande på.
▪ Elektriske apparater f.eks. kaffemaskiner, elkogere, opvaskemaskine og skærme slukkes når institutionen forlades.
▪ Opladning af elektrisk udstyr, f.eks. kørestole, cykler og lignende kan udgøre en brandrisiko. Defekt udstyr må ikke tilsluttes oplader.
▪ Olie- og fernisklude kan selvantænde. Efter brugen skal de derfor anbringes på en sådan måde (f.eks. i jernbeholdere med låg), at de ikke kan forårsage brand.
▪ Brandfarlige væsker (f.eks. håndsprit, benzin, acetone og sprit) skal anvendes med forsigtighed og opbevares i veltillukkede beholdere, utilgængeligt for børn.
▪ Håndsprit-dispensere indeholder brandfarlig væske. Fordel dem i bygningen og forsøg at undgå placeringer i frugtvejsgange.
▪ Udgange/flugtvejsdøre må ikke spærres, og der må ikke henstilles noget i flugtveje og på trapper.
▪ Let antændelige materialer eller materialer med høj brandbelastning skal ikke anvendes til indretning og udsmykning.
▪ Selvlukkende branddøre må ikke fastholdes i åben stilling med kiler, snore og lign.
▪ Brandslukningsmateriellet skal altid holdes lettilgængeligt.
▪ Røgalarmer bør ophænges i alle bygninger. Særligt på steder hvor børn opholder sig uovervåget.
▪ DU skal altid vide noget om: Placeringen af brandslukningsmateriellet, ordensreglerne og hvad DU skal gøre, i tilfælde af brand (brandinstruksen)
Disse ordensregler gennemgås med bestyrelsen mindst én gang årligt.