Hytten er ejet af De Grønne Pigespejdere i Ringsted Kommune og kan lejes af foreninger, børnehaver, skoler og lignende.
Se i kalenderen på forsiden, hvornår Bjerghytten er ledig. Det er også herigennem du reserverer hytten. Ved spørgsmål kontakt udlejer på mail info@bjerghytten.dk
Depositum: 2.500 kr (refunderes efter endt leje, når hytten afleveres i godkendt stand – fratrukket forbrug af el)
Lejepris pr. dag (fra kl. 00-00): 1.500 kr. mandag til torsdag (fra 1/1-2027 1.750 kr. mandag til torsdag)
Lejepris pr. dag (fra kl. 00-00): 1.750 kr. fredag til søndag (fra 1/1-2027 2.000 kr. fredag til søndag)
Det er ikke muligt at leje hytten halve dage.
El betales efter forbrug (modregnes i depositum)
Rengøring kan tilkøbes. Pris 1.700 kr. (fra 1/1-2027 1.750 kr.) Skal bestilles min. 8 dage inden ankomst.
Hytten er først endeligt reserveret, når depositum er modtaget. Depositum refunderes efter endt leje, når hytten afleveres i godkendt stand. Forbrug af el modregnes i depositum.
Lejen skal indbetales senest 6 uger inden leje på vores konto. Regning for leje fremsendes i separat e-mail.
I råder over hytten hele døgnet de dage, I har lejet hytten, og kan derfor ankomme og afrejse når det passer jer.
Vilkår for lejemålet:
Lejeren er personlig ansvarlig for enhver form for mangler og beskadigelser, som indtræffer i lejeperioden, og er pligtig til at dække alle udgifter i forbindelse med disses udbedringer.
Hvis det bliver nødvendigt at annullere en kontrakt, skal der hurtigst muligt rettes henvendelse til udlejeren. Der vil blive modregnet et afbestillingsgebyr på 200 kr. ved returnering af indbetalte beløb, hvis afbestillingen sker mindst 6 uger før lejeperiodens start.
Hvis afbestillingen sker mindre end 6 uger før lejeperiodens start, vil lejebeløbet blive tilbageholdt, medmindre der opstår mulighed for at gennemføre lejemålet med en anden lejer. Indtræder en ny lejer i lejemålet vil der blive modregnet et afbestillingsgebyr på 200 kr. ved returnering af indbetalte beløb.
Hvis der efterfølgende konstateres manglende rengøring vil dette blive faktureret til gældende timepris. Forbrugsafgifter, rengøring samt evt. beskadigelser vil blive modregnet ved tilbagebetaling af depositum.